Jeg er blevet kritiseret for mine negative holdninger overfor den etiske forbruger (se de tidligere indlæg om dyre-velfærd og økologiske fødevarer) og havde brug for at læse hvad andre havde af at sige om emnet, idet jeg må indrømme at mine holdninger hovedsageligt er baseret på intuitioner og følelser.
Jeg fandt denne bog af Christian Coff som jeg synes er interessant - læs specielt afsnittene om den "Politiske forbrugers afmagt" og "Sporbarhed og fødevareetik".
Min fornemmelse for at der især er brug for en fast politik i en stærk stat mødes fx at disse uddrag fra bogen:
Den tysk-amerikanske filosof Hannah Arendt (1906-1975) skriver, at magt svarer til den menneskelige evne til ikke blot at handle, men at handle i fællesskab. Magt er aldrig en egenskab hos den enkelte; den tilhører en gruppe og eksisterer kun, så længe gruppen holder sammen. Når vi siger om én, at han er ‘ved magten’, refererer vi faktisk til, at han er blevet bemyndiget af et bestemt antal mennesker til at handle i deres navn.
Men man må for det første konstatere, at der selvfølgelig er behov for en offentlig eller myndighedsbaseret regulering, der tilgodeser etikken. Fødevareetikken kan ikke blot overlades til forbrugerne på markedet. At overlade det til markedet ville sandsyndligvis være at lade etikken, som visionen om det gode liv, i stikken.
Når det er af betydning for mange forbrugere selv at kunne tage stilling på fødevaremarkedet, er det, som jeg håber, det er fremgået af de tidligere kapitler, fordi det har betydning for forbrugernes selvforståelse og for deres forståelse af deres egen rolle i samfundet.
Politisk forbrug er anerkendt som begreb, fordi det kan tjene bestemte interesser. Men det er ikke anerkendt som politisk handling. Heller ikke de politiske forbrugere nyder videre anerkendelse. Som Honneth skriver, udtrykkes manglende anerkendelse typisk ved ignorering. Man lader eksempelvis som om, en person eller et faktum ikke eksisterer. Selvom begrebet politisk forbrug bruges flittigt, ignoreres det i virkelighedens verden, og det tilskrives ikke nogen videre social værdi.
mandag den 5. august 2013
søndag den 4. august 2013
Om privatliv i den globale landsby
Det er ikke nyt at vores færden og handlinger bliver registeret.
De vigtigste af sådanne informationer blev kommunikeret videre ved hjælp af hyggesladder. Der var ganske vist ikke digitale databaser som kunne sammenstille data på nye måder, men hjernen er fantastisk til at finde mønstre i forskellige typer af informationer, og jeg er sikker på at hvis jeg havde trådt ved siden af den gængse sti ville dette være blive noteret i det analoge samfund jeg voksede op i.
Jeg synes det er dejligt at Google "kender mig" og ved hvad jeg plejer at kunne lide. Det er god service og svarer til at man hos sin frisør beder om at blive klippet som man plejer. Jeg synes det er et større problem at det er for nemt at drukne i mængden i vores globale landsby uden at nogen tager notits.
Hvis det var vigtigt at holde noget hemmeligt fandt jeg som barn normalt en måde at gøre det på, og det har vist ikke ændret sig.
- Da jeg lånte biblioteksbøger i gamle dage så gik jeg hen til en skranke hvor der stod en dame og noterede lånet.
- Når jeg gik uden for døren i min barndomsgade blev jeg registreret af naboen i gadespejlet.
- Købmanden viste hvor mange flasker vin min mor drak om ugen.
- ...
- Forsæt selv listen - det er ret tankevækkende.
De vigtigste af sådanne informationer blev kommunikeret videre ved hjælp af hyggesladder. Der var ganske vist ikke digitale databaser som kunne sammenstille data på nye måder, men hjernen er fantastisk til at finde mønstre i forskellige typer af informationer, og jeg er sikker på at hvis jeg havde trådt ved siden af den gængse sti ville dette være blive noteret i det analoge samfund jeg voksede op i.
Jeg synes det er dejligt at Google "kender mig" og ved hvad jeg plejer at kunne lide. Det er god service og svarer til at man hos sin frisør beder om at blive klippet som man plejer. Jeg synes det er et større problem at det er for nemt at drukne i mængden i vores globale landsby uden at nogen tager notits.
Hvis det var vigtigt at holde noget hemmeligt fandt jeg som barn normalt en måde at gøre det på, og det har vist ikke ændret sig.
lørdag den 3. august 2013
Om kvalme og økologiske fødevarer
Jeg har længe haft kvalme af økologiske fødevarer. Nogle økologiske produkter, fx Thise creme fraiche, smager bare bedre, og det er selvfølgelig bare super og forfriskende, men der hvor kvalmen opstår er den ideologiske side ved økologiske fødevarer og når den etiske forbruger viser sig på banen i al sin selvfedhed.
Økologiske fødevarer er dyrket uden brug af gensplejsning, pesticider, og kunstige plantenæringsstoffer. Det vil sige at man giver general afkald på nogle tekniske muligheder. Denne generelle afvisning af moderne landbrugsteknikker er enten begrundet med romantik eller en general helbredsusikkerhed ved disse teknikker, og ikke fordi man har nogen specifik viden om at brugen af en konkret teknik fx er skadelig for helbredet.
Den generelle afståelse af brugen af disse landbrugsteknikker har selvfølgelig en pris idet man alt andet lige er nødt til at producere fødevarer på en mindre effektiv og mindre smart måde. Lad mig nævne et eksempel, hvor prisen dog heldigvis ikke skal betales i vores del af verden. Det er lykkeligvis hovedsageligt fattige tredjeverdenslande som bliver ramt. Den vestlige etiske forbruger formodes at afvise gensplejsede bananer og derfor bliver der ikke forsket i gensplejsede bananer. Desværre bliver bananer dyrket i store plantager hvor der er store svampesygdomsproblemer, så for at dyrke "genfri" bananer bliver man nødt til at sprøjte adskillige gange på en vækstsæson - dette sker typisk ved brug af fly og typisk også hen over de lokale landsbyer.
Der er uden tvivl pesticider som har en skadelig indflydelse på helbredet. Disse pesticider skal forbydes og vi har brug for en stærk stat og et stærkt EU til at forske i disse skadelige effekter og lovgive imod de pesticider som er skadelige. Dette er dog heldigvis også sket og mange tidligere anvendte pesticider bliver ikke længere anvendt.
Der er så vidt jeg ved ikke nogen troværdige undersøgelser som demonstrerer at gensplejsning eller normal anvendelse af kunstgødning er helbredsskadeligt, så det må være romantiske hensyn den etiske forbruger tager i de tilfælde, eller også skyldes det mest markedsføringshensyn af de økologiske produkter.
Økologiske fødevarer er dyrere og hvis det er rigtigt at at der er en helbredsusikkerhed er der dermed en social slagside ved økologiske fødevarer. Denne sociale ulighed er dobbelt idet de mest ressourcestærke personer ikke behøver at være aktive i samfundsdebatten og argumentere imod brugen af pesticider, da de ressourcestærke personer jo bare kan købe økologiske og dermed rede deres eget skind. Man kan derfor stramme buen og hævde at det er moralsk forkert at købe økologisk istedet for at arbejde på kollektivt at forbyde pesticider med mulige helbredsproblemer. Dog kan jeg selvfølgelig godt forstå det unge par som vil fjerne usikkerheden for deres lille barn, gravide, eller den person som lider af en kompliceret og svær sygdom hvor alt skal prøves.
Der hvor min kvalme dog bliver værst er de små tegn på at folk synes de er gode når de køber økologiske fødevarer, og uden at prale, alligevel får nævnt at "... selvfølgelig er økologisk". I min optik er det en småborgerlig og latterlig indstilling som bør udstilles og bekæmpes.
Økologiske fødevarer er dyrket uden brug af gensplejsning, pesticider, og kunstige plantenæringsstoffer. Det vil sige at man giver general afkald på nogle tekniske muligheder. Denne generelle afvisning af moderne landbrugsteknikker er enten begrundet med romantik eller en general helbredsusikkerhed ved disse teknikker, og ikke fordi man har nogen specifik viden om at brugen af en konkret teknik fx er skadelig for helbredet.
Den generelle afståelse af brugen af disse landbrugsteknikker har selvfølgelig en pris idet man alt andet lige er nødt til at producere fødevarer på en mindre effektiv og mindre smart måde. Lad mig nævne et eksempel, hvor prisen dog heldigvis ikke skal betales i vores del af verden. Det er lykkeligvis hovedsageligt fattige tredjeverdenslande som bliver ramt. Den vestlige etiske forbruger formodes at afvise gensplejsede bananer og derfor bliver der ikke forsket i gensplejsede bananer. Desværre bliver bananer dyrket i store plantager hvor der er store svampesygdomsproblemer, så for at dyrke "genfri" bananer bliver man nødt til at sprøjte adskillige gange på en vækstsæson - dette sker typisk ved brug af fly og typisk også hen over de lokale landsbyer.
Der er uden tvivl pesticider som har en skadelig indflydelse på helbredet. Disse pesticider skal forbydes og vi har brug for en stærk stat og et stærkt EU til at forske i disse skadelige effekter og lovgive imod de pesticider som er skadelige. Dette er dog heldigvis også sket og mange tidligere anvendte pesticider bliver ikke længere anvendt.
Der er så vidt jeg ved ikke nogen troværdige undersøgelser som demonstrerer at gensplejsning eller normal anvendelse af kunstgødning er helbredsskadeligt, så det må være romantiske hensyn den etiske forbruger tager i de tilfælde, eller også skyldes det mest markedsføringshensyn af de økologiske produkter.
Økologiske fødevarer er dyrere og hvis det er rigtigt at at der er en helbredsusikkerhed er der dermed en social slagside ved økologiske fødevarer. Denne sociale ulighed er dobbelt idet de mest ressourcestærke personer ikke behøver at være aktive i samfundsdebatten og argumentere imod brugen af pesticider, da de ressourcestærke personer jo bare kan købe økologiske og dermed rede deres eget skind. Man kan derfor stramme buen og hævde at det er moralsk forkert at købe økologisk istedet for at arbejde på kollektivt at forbyde pesticider med mulige helbredsproblemer. Dog kan jeg selvfølgelig godt forstå det unge par som vil fjerne usikkerheden for deres lille barn, gravide, eller den person som lider af en kompliceret og svær sygdom hvor alt skal prøves.
Der hvor min kvalme dog bliver værst er de små tegn på at folk synes de er gode når de køber økologiske fødevarer, og uden at prale, alligevel får nævnt at "... selvfølgelig er økologisk". I min optik er det en småborgerlig og latterlig indstilling som bør udstilles og bekæmpes.
Om dyre-velfærd og behovet for en stærk stat
Fornylig så jeg igen en debat om burhøns og forbrugerens påståede magt ved at vælge aktivt når han handler ind, og der var selvfølgelig en række udtalelser fra selvgode forbrugere som bedyrede deres uskyld og afviste burhøns-æg.
Jeg kunne godt tænke mig at vide i) hvor mange æg den gennemsnitlige forbruger indtager som ikke er købt i æggebakker, men som indgår i halv- eller helfærdige madprodukter, og hvor mange af disse som er burhøns-æg; mit gæt er at det er en betragtelig andel, ii) hvor fordyrende det er for forbrugeren at der findes mindst tre forskellige slags almindeligt tilgængelige æg som primært kan adskilles ved den dyre-velfærd som æggene er produceret under, og iii) hvor meget plat er der i æggebranchen m.h.t. fx økologiske æg.
Opgiv hykleriet, den dårlige samvittighed og den utilstrækkelige, selvgode og småborgelige "forbrugsfrihed" og lad staten indføre et tilpas skrapt mindstemål for dyre-velfærd som er baseret på rationelle og forstålige principper som hovedparten af forbrugerne kan stå inde for.
Den stærke stat kan så igen kæmpe for disse principper i EU's indre marked og forhindre import af æg som ikke lever op til den krævede dyre-velfærd. Ja men det er jo ulovligt hører man modargumentet, og ja det er ulovligt, men her er det den stærke stat skal vise karakter.
Jeg kunne godt tænke mig at vide i) hvor mange æg den gennemsnitlige forbruger indtager som ikke er købt i æggebakker, men som indgår i halv- eller helfærdige madprodukter, og hvor mange af disse som er burhøns-æg; mit gæt er at det er en betragtelig andel, ii) hvor fordyrende det er for forbrugeren at der findes mindst tre forskellige slags almindeligt tilgængelige æg som primært kan adskilles ved den dyre-velfærd som æggene er produceret under, og iii) hvor meget plat er der i æggebranchen m.h.t. fx økologiske æg.
Opgiv hykleriet, den dårlige samvittighed og den utilstrækkelige, selvgode og småborgelige "forbrugsfrihed" og lad staten indføre et tilpas skrapt mindstemål for dyre-velfærd som er baseret på rationelle og forstålige principper som hovedparten af forbrugerne kan stå inde for.
Den stærke stat kan så igen kæmpe for disse principper i EU's indre marked og forhindre import af æg som ikke lever op til den krævede dyre-velfærd. Ja men det er jo ulovligt hører man modargumentet, og ja det er ulovligt, men her er det den stærke stat skal vise karakter.
Abonner på:
Opslag (Atom)