Om den etiske forbruger - igen

Jeg er blevet kritiseret for mine negative holdninger overfor den etiske forbruger (se de tidligere indlæg om dyre-velfærd og økologiske fødevarer) og havde brug for at læse hvad andre havde af at sige om emnet, idet jeg må indrømme at mine holdninger hovedsageligt er baseret på intuitioner og følelser.

Jeg fandt denne bog af Christian Coff som jeg synes er interessant - læs specielt afsnittene om den "Politiske forbrugers afmagt" og "Sporbarhed og fødevareetik".

Min fornemmelse for at der især er brug for en fast politik i en stærk stat mødes fx at disse uddrag fra bogen:

Den tysk-amerikanske filosof Hannah Arendt (1906-1975) skriver, at magt svarer til den menneskelige evne til ikke blot at handle, men at handle i fællesskab. Magt er aldrig en egenskab hos den enkelte; den tilhører en gruppe og eksisterer kun, så længe gruppen holder sammen. Når vi siger om én, at han er ‘ved magten’, refererer vi faktisk til, at han er blevet bemyndiget af et bestemt antal mennesker til at handle i deres navn.

Men man må for det første konstatere, at der selvfølgelig er behov for en offentlig eller myndighedsbaseret regulering, der tilgodeser etikken. Fødevareetikken kan ikke blot overlades til forbrugerne på markedet. At overlade det til markedet ville sandsyndligvis være at lade etikken, som visionen om det gode liv, i stikken.

Når det er af betydning for mange forbrugere selv at kunne tage stilling på fødevaremarkedet, er det, som jeg håber, det er fremgået af de tidligere kapitler, fordi det har betydning for forbrugernes selvforståelse og for deres forståelse af deres egen rolle i samfundet.

Politisk forbrug er anerkendt som begreb, fordi det kan tjene bestemte interesser. Men det er ikke anerkendt som politisk handling. Heller ikke de politiske forbrugere nyder videre anerkendelse. Som Honneth skriver, udtrykkes manglende anerkendelse typisk ved ignorering. Man lader eksempelvis som om, en person eller et faktum ikke eksisterer. Selvom begrebet politisk forbrug bruges flittigt, ignoreres det i virkelighedens verden, og det tilskrives ikke nogen videre social værdi.