Fornylig så jeg igen en debat om burhøns og forbrugerens påståede magt ved at vælge aktivt når han handler ind, og der var selvfølgelig en række udtalelser fra selvgode forbrugere som bedyrede deres uskyld og afviste burhøns-æg.
Jeg kunne godt tænke mig at vide i) hvor mange æg den gennemsnitlige forbruger indtager som ikke er købt i æggebakker, men som indgår i halv- eller helfærdige madprodukter, og hvor mange af disse som er burhøns-æg; mit gæt er at det er en betragtelig andel, ii) hvor fordyrende det er for forbrugeren at der findes mindst tre forskellige slags almindeligt tilgængelige æg som primært kan adskilles ved den dyre-velfærd som æggene er produceret under, og iii) hvor meget plat er der i æggebranchen m.h.t. fx økologiske æg.
Opgiv hykleriet, den dårlige samvittighed og den utilstrækkelige, selvgode og småborgelige "forbrugsfrihed" og lad staten indføre et tilpas skrapt mindstemål for dyre-velfærd som er baseret på rationelle og forstålige principper som hovedparten af forbrugerne kan stå inde for.
Den stærke stat kan så igen kæmpe for disse principper i EU's indre marked og forhindre import af æg som ikke lever op til den krævede dyre-velfærd. Ja men det er jo ulovligt hører man modargumentet, og ja det er ulovligt, men her er det den stærke stat skal vise karakter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar